Om Anni Kjeldahl

Holistisk blik på arbejdsliv og trivsel

Vi skal holde os vågne — SÅ vi kan tage ansvar for vores trivsel

Ovenstående er mit absolutte mantra. For arbejdsliv og trivsel hænger sammen.

Hos KROP & ARBEJDSLIV tilbyder jeg karriererådgivning og kropsterapi for at skabe balance og retning i arbejdslivet. Og jeg leverer inspiration og motivation til institutioner, faglige organisationer og netværk, der ønsker at inspirere til mere trivsel.

Jeg er drevet af, at alle fortjener et godt arbejdsliv. Mange trives ikke i deres nuværende job eller står uden for arbejdslivet og er i tvivl om, hvilken retning de skal tage. 

Hos mig er det tilladt at drømme, lægge planer og skabe det arbejdsliv, der harmonerer med egne værdier og ønsker.

Min mission er at hjælpe med at finde glæde og mening i arbejdslivet og give støtte i at tage de nødvendige skridt mod et liv i trivsel — både fysisk og psykisk.

 

FÅ EN UFORPLIGTENDE SNAK

ID-LIFE- og KARRIERECOACH & CERTIFICERET TOTUM KROPSTERAPEUT

For mig hænger arbejdsliv og krop tæt sammen – går det skidt i arbejdslivet, sætter det sig i kroppen.

Vi lever ofte for meget i vores hoved og for lidt i kroppen. Det er ikke alle, der søger karriererådgivning, der skal på min briks, men kropsterapien understøtter en  helhedsorienteret tilgang og bringer ofte nye indsigter og løsninger.

LÆS OM KROPSTERAPI

INSPIRERENDE WORKSHOPS

Jeg afholder løbende workshops om trivsel i arbejdslivet. Her kan du møde ligesindede i et fortroligt og inspirerende rum.

min baggrund

Erhvervserfaring

  • 2023 –           Selvstændig hos Krop & Arbejdsliv, Odder
  • 2007 – 2024  Job- og karrierecoach hos FTFa, Aarhus
  • 2005 – 2007  Rekrutteringskonsulent hos Excellent Match, Aarhus
  • 2005 – 2006  Rekrutteringskoordinator hos SCR, Aarhus
  • 2000 – 2004  Head of Support & kundeservice, Synkron, Aarhus
  • 1983 – 2000  Ansættelser i IT-branchen, fokus på kundeservice, Aarhus

Uddannelse/efteruddannelse

  • 2025   M2P Åndedrætsterapeut – Level 1
  • 2024   Stress & Angst , Kropsterapeutisk Institut, Aarhus
  • 2023   Totum Kropsterapeut, Skolen for kropsterapi, Aarhus
  • 2012   Karrierecoach, Mercuri Urval, Aarhus
  • 2010   ID Lifecoach, ID Academy, Silkeborg

Privat

Jeg er født i 1959, er gift med Kenneth og har 3 skønne voksne børn. Vi bor i landlige omgivelser med naturen som nabo. Det er også her, jeg har min praksis og hvor jeg primært afholder mine workshops.

Jeg nyder at være udenfor, dyrker crossfit og løber. Jeg nørder med åndedrættet, og med åndedrættet, følger også de kolde bade – jeg er vild med det kolde gys, det gør mig frisk og klar i hovedet.